

OM PURE AND ORGANIC - FILOSOFI
Vores fælles historie går tilbage fra vi var børn, hvor vi lærte hinanden at kende som små piger på et gymnastikhold på Falster.
23 år senere skulle vores veje mødes igen og med fælles interesse for kosmetik, hudpleje og sundhed, står vi nu her, med Pure and Organic.
Tine er uddannet fra den internationale hudplejeskole Cidesco og har mere end 15 års erfaring inden for rådgivning og vejledning af naturlig og ren hudpleje. Tine tager udgangspunkt i dig og dine specielle behov for en sund og fast hudplejerutine.
Malene har stor erfaring med marketing, økonomi og kundeservice.
Vores mission og filosofi er at levere og formidle rene, naturlige og økologiske hudplejeprodukter til vores kunder. Vi sætter en ære i at informere om de naturlige og mere bæredygtige muligheder inden for skønhedspleje og velvære.
Med et valg om kun at forhandle de reneste produkter af højeste kvalitet med naturens ingredienser som aktive virkestoffer, sikres vores kunder, at vores sortiment er uden hormonforstyrrende stoffer og skadelig kemi. F.eks tillader vi ikke phenoxyethanol, som desværre ses i mange mærker trods de er baseret på naturlige og økologiske ingredienser.
Det er vigtigt for os, at produkterne i vores sortiment ikke bare føles skønne på huden, men rent faktisk også virker og har en effekt. Sortimentet vælges nøje, ud fra funktion og effekt, både i -og på huden. Forskellen skal kunne ses og mærkes.
Mærkerne hos os kommer både fra Danmark og udlandet. Fælles for dem alle er, at de er produceret med et ønske om at passe på både os som forbrugere og vores jords miljø.
Velkommen til vores webshop. Vi håber, du vil få stor glæde af den.
Kærligst
Malene og Tine